Fattigdom
Verdens 50 fattigste lande| AfghanistanAngolaBangladeshBeninBhutanBurkina FasoBurundiCambodiaCape Verde Central African Republic ChadComoros | Democratic Republic of Congo DjiboutiEquatorial GuineaEritreaEthiopiaGambiaGuineaGuinea-BissauHaitiKiribatiLaosLesotho | Liberia Madagascar MalawiMaldivesMaliMauritaniaMozambiqueMyanmarNepalNigerRwandaSamoa São Tomé and Príncipe | SenegalSierra LeoneSolomon IslandsSomaliaSudanEast TimorTogoTuvaluUgandaTanzaniaVanuatuYemenZambia |
Listen er baseret på tre kriterier: 1) Årligt bruttonationalprodukt (BNP) på under $ 900 pr. indbygger. 2) Livskvalitet - Baseret på forventet levetid ved fødsel, kalorieindtag pr. indbygger, optagelseskvotient i folkeskolen og antallet af voksne analfabeter. 3) Økonomisk usikkerhed - Baseret på stabiliteten af landbrugets produktion og eksport, mangelfuld variation og økonomisk kapacitet. Tendenser i verdens fattigste lande
Siden 1990 har der, trods alt, været opmuntrende nyheder fra udviklingslandene. Ifølge FNs årlige rapport om menneskelig udvikling er den gennemsnitlige levealder steget med to år i udviklingslandene. Der er 3 millioner færre årlige børnedødsfald og 30 millioner færre børn, der ikke går i skole. Mere end 130 millioner er undsluppet den absolutte fattigdom. På den anden side var der i 2003 18 lande, med et samlet indbyggertal på 460 millioner, der lå lavere på indekset over menneskelig udvikling (HDI) end i 1990. Børnedødelighedsrater er direkte forbundet med et lands mulighed for menneskelig udvikling. Raterne er faldende, men tendensen er aftagende, og forskellen mellem rige og fattige lande bliver stadig større. Særligt i de afrikanske lande der ligger syd for Sahara, er børnedødeligheden stigende, og i 2005 repræsenterede regionen 20% af alle fødsler i verden og 44% af børnedødsfald. Denne indkomstulighed mellem rige og fattige lande kan illustreres med følgende tal: 982 millioner mennesker ud af udviklingslandenes samlede indbyggertal på 4,8 milliarder mennesker, lever for under $ 1 om dagen, hvilket er Verdensbankens absolutte fattigdomsgrænse. Hertil kommer at yderligere 2,5 milliarder mennesker lever for under $ 2 om dagen. Til sammenligning lever langt størstedelen af danskerne for mere end $ 100 om dagen. Uligheden kan også ses i, at de fattigste 40% af verdens befolkning kun repræsenterede 5% af verdens samlede indkomst i 2005! Kilde: FN, 2007
Links
United Nations Development Programme - Klik her Tal om alle verdens lande - Klik her Udenrigsministeriet - Klik her
|