Skattefradrag mv.

 

Fradragsregler
Når du støtter velgørende organisationer, kan du trække dit bidrag fra i skat.
Det samlede bidrag til den enkelte organisation skal være på mindst 500 kroner inden for samme skatteår, før du kan trække det fra i skat.

Beløbsgrænserne ifølge ligningsloven § 8 A for skatteåret 2008 er:
Du kan maksimalt trække 14.000 kr. fra i skat (i 2007 var beløbet 13.600 kr.) uanset hvor mange organisationer, du har støttet.
De første 500 kroner er ikke fradragsberettigede.

Eksempel 1.

Eksempel 1
Gaven på 400 kr. til forening 3 er på under 500 kr. og kan derfor ikke trækkes fra. De øvrige gaver til forening 1 og 2 er på mere end 500 kr. pr. forening og kan derfor trækkes fra, dog fratrukket det ikke-fradragsberettige beløb på 500 kr. i det samlede gavebeløb.

 

Eksempel 2

Eksempel 2

I eksempel 2 er der givet en gave på 450 kr. til én forening og 3 gaver á 400 kr. til en anden forening. Gaven på 450 kr. til den ene forening er på mindre end 500 kr. og kan derfor ikke trækkes fra. Gaverne på 3 x 400 kr. betyder, at der i alt er givet mere end 500 kr. til foreningen, og derfor kan du få fradrag for 700 kr. på årsopgørelsen i 2008.
Giver du 2.000 kr. om året til 3 forskellige foreninger, bliver de 500 kr. kun fratrukket 1 gang.

Særlige regler ved minimum 10 års forpligtelseserklæring (gavebreve)
Et gavebrev er en aftale om at støtte med et fast beløb i mindst 10 år. Når du tegner et gavebrev, kan hele det årlige bidrag trækkes fra på selvangivelsen - også de første 500 kr.

Man kan maksimalt fradrage 15 % af sin samlede indkomst – dvs. den personlige indkomst og evt. positiv kapitalindkomst. Dog vil man altid kunne trække op til 15.000 kroner fra årligt, uanset indkomstens størrelse.

Det maksimale beløb, som kan trækkes fra, er helt op til 15 % af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst. For selskaber udgør det maksimale fradrag 15% af den skattepligtige indkomst. En person eller et selskab kan altid fradrage ydelser med indtil 15.000 kr. årligt. Dette gælder selv om yderens fradrag efter ovennævnte 15% begrænsning ville udgøre et mindre beløb. Hele det årlige beløb skal blot være indbetalt inden den 31. december.

Ægtefæller kan tegne gavebreve hver for sig.

Godkendte organisationer
For at opnå fradrag, skal bidraget gå til en godkendt organisation. En liste over godkendte organisationer kan findes her.

Dokumentation
Fradrag for gaver og ydelser, som man skænker til godkendte velgørende foreninger i år 2008 og fremover skal ikke længere selvangives. Fradraget vil helt automatisk fremgå af årsopgørelsen. Man skal blot huske at oplyse navn og CPR-nummer til de foreninger, man giver gaverne eller ydelserne. De velgørende foreninger indberetter indbetalingerne til SKAT, som sørger for, at man får det fradrag, man er berettiget til.

 

Afgiftsfritagelse for arv til humanitære organisationer
Der skal normalt betales boafgift af den arv, du efterlader dig, og dermed får dine arvinger ikke det fulde beløb. Arv, der tilfalder visse oganisationer med et almennyttigt formål, er dog afgiftsfritaget.
Det betyder at dine penge går ubeskåret til organisationen.

En liste over godkendte organisationer kan findes her.



Relevante Links:
Ligningsloven (Se særligt §§ 8A og 12) - Klik her.
Skatteministeriets hjemmeside - Klik her.
Boafgiftsloven (se særligt § 3, stk. 2 og § 3, stk. 1, litra f) - Klik her.