Tal

I Danmark spiller private bidrag en langt mindre rolle end i de flest andre lande i verden, idet udviklingsbistand helt overvejende finansieres af det offentlige. I nedenstående graf taget fra Finansministeriets Budgetredegørelse for 2003, fremgår det tydeligt, at danskerne ligger helt i bunden, når det kommet til private bidrag. Der er siden 2003 sket en positiv udvikling på området, idet de private hjælpeorganisationer er begyndt at få flere bidrag fra private, efter at regeringen har skåret ned på ulandsbistanden. De øgede private bidrag dækker dog kun en tredjedel af det beløb, der forsvandt da staten skar ned.

Private bidrag i udvalgte OECD-lande, 2001 (andel af BNI)

Kilde: OECD, Development Co-operation Report 2002.

Det er klart, at de lave private bidrag i stor grad skyldes at vi i Danmark, ved at betale noget nær den højeste skat i verden, overlader en del af ansvaret til staten. Det er dog alligevel beklageligt, at vi ligger helt i bund, ikke mindst fordi en meget høj grad af offentlig finansiering kan indebære, at organisationerne i mindre grad tilvejebringer finansiering gennem indsamlingsaktiviteter, hvervning af medlemmer, fundraising m.v. og i højere grad fokuserer på at tilvejebringe midler ved forhandlinger og ansøgninger om offentlige midler. Med andre ord så nedprioriteres indsatsen for at få flere penge op af lommen på danskerne, og i stedet bruges ressourcerne på at slås om de penge, vi allerede har betalt i skat. Dette problem kunne til en hvis grad afhjælpes, hvis Danmark havde opretholdt det egenfinansieringskrav på 10 pct. for ”større” NGO’er, som bortfaldt i 1993. I både Norge og Sverige er offentlig støtte stadigvæk betinget af, at NGO’erne selv tilvejebringer henholdsvis 10 og 20 pct. af projektmidlerne. Der er dog i begge lande undtagelser fra kravet om egenfinansiering i forbindelse med blandt andet humanitær bistand.